Business i Slagelse: Fremgang i erhvervsvenlighed, men fortsatte udfordringer med udbud
September 2026 blev præget af en tydelig fremgang i vurderingen af erhvervsvilkårene i Slagelse Kommune. Dansk Industris årlige måling placerede kommunen som nummer 61 blandt 91 kommuner, hvilket var otte pladser bedre end året før. Samtidig blev byggesagsbehandlingen fremhævet som et konkret styrkepunkt, mens virksomhedernes vurdering af kommunens brug af private leverandører fortsat var et område med udfordringer.
Kort overblik
Den mest markante erhvervsnyhed i september var offentliggørelsen af Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Slagelse Kommune rykkede fra plads 69 til plads 61. Målingen pegede især på tilfredshed med kommunens erhvervsservice, dialogen mellem virksomheder og kommune samt sagsbehandlingen af byggetilladelser.
Ifølge DI Vestsjælland blev ventetiden på byggesager opgjort til fem dage. Det placerede Slagelse Kommune blandt landets hurtigste kommuner på dette område. For virksomheder havde den korte behandlingstid betydning, fordi byggeprojekter, udvidelser og ændringer af erhvervsejendomme kunne afklares hurtigere end i kommuner med længere sagsforløb.
September bød også på lokale erhvervsarrangementer og netværksaktiviteter. Korsør Erhvervsforening oplyste, at Glasværket i Korsør den 22. september lagde hus til et velbesøgt arrangement. Derudover blev der informeret om løbende arrangementer under Slagelse Kommune Erhverv, herunder netværksmøder, virksomhedsbesøg og kurser for både nye og etablerede virksomheder.
Måneden viste dermed både et målbar fremgangspunkt og et fortsat behov for at følge op på virksomhedernes kritikpunkter. Den positive placering i DI-målingen handlede ikke alene om kommunens interne sagsbehandling, men også om forhold som veje, kollektiv transport, cykelstier, udbud og den løbende kontakt mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
Byggesager blev et centralt konkurrenceparameter
DI Vestsjælland fremhævede i september, at Slagelse Kommune havde nedbragt ventetiden på behandling af byggetilladelser til fem dage. Den oplysning blev knyttet direkte til kommunens placering som den hurtigste i landet på dette punkt. For lokale virksomheder var det især relevant i forbindelse med etablering, udvidelse eller tilpasning af produktions-, lager- og servicefaciliteter.
En hurtig byggetilladelse fjernede ikke de øvrige krav til et projekt, men den reducerede den kommunale ventetid i den del af processen, som kommunen selv havde ansvar for. Det gav virksomheder bedre mulighed for at planlægge håndværkere, finansiering og opstart. For investorer og virksomheder, der overvejede en placering i kommunen, var sagsbehandlingstiden samtidig et konkret mål for den lokale myndighedsservice.
Den korte behandlingstid indgik i en bredere positiv vurdering af kommunens erhvervsservice. DI’s omtale pegede på, at virksomhederne også var blevet mere tilfredse med dialogen med politikere og embedsmænd. Den type kontakt havde betydning, fordi virksomheder ofte havde behov for afklaring på tværs af byggesager, planlægning, infrastruktur og kommunale tilladelser.
Byggesagsbehandlingen var derfor ikke kun et administrativt spørgsmål. Den påvirkede også tempoet i lokale investeringer og virksomhedernes mulighed for at reagere på efterspørgsel. I en kommune med både byområder, erhvervsarealer og havnerelaterede aktiviteter var det væsentligt, at sagsbehandlingen kunne understøtte forskellige typer af projekter uden unødige forsinkelser.
Erhvervsvenligheden steg, men målingen pegede også på svagheder
Slagelse Kommune rykkede i september otte placeringer frem i Dansk Industris måling, fra nummer 69 til nummer 61 ud af 91 kommuner. Fremgangen gav kommunen en bedre samlet placering end året før, men den betød ikke, at alle erhvervspolitiske områder blev vurderet positivt. Målingen indeholdt også tydelige signaler om, hvor virksomhederne ønskede forbedringer.
Et af de områder, som blev fremhævet negativt, var kommunens brug af private virksomheder, når opgaver blev købt ind eller sendt i udbud. Ifølge DI Vestsjælland var virksomhedernes tilfredshed med dette område både lav og faldende. Det havde betydning for lokale leverandører, fordi kommunale indkøb og udbud kunne være en adgang til nye ordrer og vækst.
For mindre og mellemstore virksomheder kunne kommunens udbudspraksis have særlig betydning. Krav til dokumentation, kontraktstørrelser, tidsfrister og samarbejdsformer påvirkede, om lokale virksomheder havde mulighed for at byde på opgaver. Kritikpunktet i september handlede derfor ikke kun om kommunens indkøb, men også om hvordan offentlige opgaver kunne omsættes til aktivitet i det lokale erhvervsliv.
Målingen viste samtidig, at virksomhederne vurderede kommunens arbejde med veje, offentlig transport, cykelstier og andre mobilitetsforhold mere positivt. Mobilitet var et lokalt erhvervsvilkår, fordi medarbejdere, kunder, varer og serviceydelser skulle kunne bevæge sig mellem Slagelse, Korsør, Skælskør og kommunens øvrige områder.
Lokale netværk samlede virksomheder i Korsør
Korsør Erhvervsforening oplyste, at foreningen og Glasværket var værter for et velbesøgt arrangement på Glasværket tirsdag den 22. september. Arrangementet blev en del af den lokale erhvervsaktivitet i Korsør og samlede virksomheder og andre aktører omkring et fælles mødested. For erhvervslivet havde den type arrangementer værdi som ramme for kontakt, synlighed og udveksling af erfaringer.
Korsør havde i september en særlig rolle i kommunens erhvervsbillede, fordi byen både rummede handelsliv, foreninger og virksomheder med tilknytning til havn, transport og service. Et arrangement på Glasværket viste samtidig, hvordan eksisterende kultur- og erhvervssteder kunne bruges til at samle lokale aktører. Det skabte ikke i sig selv nye arbejdspladser, men understøttede de relationer, som virksomheder kunne bruge i deres daglige arbejde.
Korsør Erhvervsforening gjorde også opmærksom på arrangementer under Slagelse Kommune Erhverv. Programmet omfattede blandt andet netværksmøder, virksomhedsbesøg og kurser for både nye virksomheder og mere erfarne virksomheder. Den brede målgruppe var relevant i en kommune, hvor iværksættere, håndværksvirksomheder, detailhandel og større virksomheder havde forskellige behov for rådgivning og netværk.
Erhvervsarrangementerne supplerede kommunens myndighedsopgaver. Hvor en hurtig byggesag kunne forbedre den administrative ramme, kunne netværk og virksomhedsbesøg styrke kontakten mellem virksomheder og gøre det lettere at finde samarbejdspartnere. September gav derfor et konkret eksempel på, at erhvervsservice både bestod af sagsbehandling og af aktiviteter, der samlede virksomhederne lokalt.
Virksomhedernes adgang til kommunen blev vurderet
DI-målingen beskrev en forbedret tilfredshed med kommunens dialog med virksomheder. Det omfattede kontakten til både politikere og embedsmænd. For erhvervslivet var dialogen vigtig, når konkrete sager krævede koordinering mellem flere kommunale områder, eller når virksomheder havde behov for at forstå regler, tidsplaner og krav, før de kunne træffe investeringsbeslutninger.
En bedre dialog kunne også gøre det lettere for Slagelse Kommune at opdage problemer i virksomhedernes hverdag. Det kunne eksempelvis være udfordringer med trafik, byggesager, arealanvendelse, rekruttering eller offentlige udbud. Målingen dokumenterede en forbedret vurdering, men den sagde ikke, at alle virksomheder oplevede kommunen ens. Resultatet skulle derfor ses som et samlet temperaturmål og ikke som en fuldstændig beskrivelse af alle brancher.
Den lokale erhvervsservice havde betydning for både nye og eksisterende virksomheder. En iværksætter havde typisk brug for hjælp til at forstå kommunale krav og finde relevante tilbud, mens en etableret virksomhed kunne have behov for dialog om udvidelser, arbejdskraft eller leverancer til kommunen. Arrangementer og kurser under Slagelse Kommune Erhverv gav en praktisk kanal ved siden af den formelle sagsbehandling.
Septemberresultaterne placerede dermed kommunens relation til virksomhederne centralt i erhvervsdebatten. Den samlede fremgang i DI-målingen var knyttet til flere forhold på én gang: hurtigere byggesager, bedre oplevet service, dialog og mobilitet. Samtidig viste den lave vurdering af kommunens udbud, at forbedringer på ét område ikke automatisk løste alle virksomhedernes problemer.
Betydningen for Slagelse Kommunes udvikling
For Slagelse Kommune havde septembermålingen betydning som en ekstern vurdering af kommunens erhvervspolitik. Placeringen som nummer 61 blandt 91 kommuner dokumenterede en fremgang, men også at kommunen fortsat lå midt i feltet. Den lokale opgave var derfor både at fastholde den korte behandlingstid på byggesager og at arbejde videre med de områder, hvor virksomhedernes tilfredshed var lavere.
Byggesagsbehandlingen havde en direkte forbindelse til udviklingen af erhvervsområder og virksomhedernes investeringer. Når en virksomhed kunne få en byggetilladelse behandlet på fem dage, blev det lettere at planlægge et projekt. Den kommunale effektivitet kunne dermed få praktisk betydning for håndværkere, rådgivere, leverandører og virksomheder, der var afhængige af, at bygge- og anlægsprojekter kom videre.
Udbudsområdet havde en anden, men lige så lokal betydning. Hvis flere lokale virksomheder skulle have mulighed for at konkurrere om kommunale opgaver, krævede det, at indkøb og udbud blev udformet på en måde, som gjorde deltagelse mulig uden at tilsidesætte kravene til konkurrence, kvalitet og lovlighed. DI’s kritik gjorde netop dette til et konkret opfølgningspunkt efter septembermålingen.
Samlet set viste september 2026 et erhvervsliv, der vurderede flere dele af samarbejdet med Slagelse Kommune bedre end året før, samtidig med at virksomhederne pegede på klare forbedringsmuligheder. Månedens begivenheder handlede derfor både om en målbar fremgang i erhvervsvenlighed og om den fortsatte opgave med at omsætte kommunal service, mobilitet og indkøb til bedre vilkår for lokale virksomheder.
